Musikken i mit liv

Mig musikalsk… ? HAHAHAHAHAHA  – hvis nogen nogensinde postulerede det så ville alle omkring mig vide at de var jordens største løgnhalse.

Jeg har ingen, og her understreger jeg lige INGEN form for instrument-tække, og er ej heller blevet beriget med en stemme som kan bare tilnærmelsesvis komme under kategorien skønsang.
Men det gør ikke noget … så kan jeg til gengæld så meget andet.
Ikke desto mindre så fylder musik sindsygt meget i mit liv, og der går faktisk ikke en dag uden at jeg lytter til musik.
Musik i 1000 afskygninger… der findes ikke vildt meget som jeg er afvisende overfor, men jeg har dog nogle begrænsniger. Dødsmetal og folk der ikke kan synge rent. Og nåååååååhhhh jo – børnemusik/børnesang. GØRG GØRG GØRG – mine ører bløder og jeg falder nærmest død om når andre mennesker siger : Nårhhhh, hør lige den lille pige? GAB… siger jeg bare.

Nå… men tilbage til min smag.
Lige pt. så drøner der et forunderligt miskmask af musik for fulde gardiner ud af alle højtalere i hele huset så naboerne ( nå nej, vi har jo kun 1 nabo ?) heller ikke bliver snydt.

Post Malone, Gilli og John Mayer ligger godt på min liste sammen med The Blaze, Tash Sultana og Karl William og … ja ja, jeg ved det godt. Jeg er 47 år og jeg lytter til Gilli ( mine unger gider ikk’ engang høre det)  og ja…. grin i bare. Og hey venner, hvad siger i til Promises med Sam Smith og Calvin Harris… ? Jeg er sgu fan. Og så selvfølgelig alt det der udefinerbare p3-lort som manden i huset bliver tosset over, men som gør mig skraller-glad i hovedet og får mig til at danse rundt som var jeg aldrig blevet en dag mere end 20.
Spotify er den app som giver mest slidspor på min Iphone og jeg er netop i dag begyndt at kreere min “dem her hører jeg mest lige nu” – liste. Den hedder for øvrigt “Tab dig kælling”, og er ment som en konstant reminder til mig selv om, at jeg burde tabe mig, men det virker tydeligvis ikke ?… hahahahaha.

Live musik kan selvfølgelig noget helt særligt, og dem som kender mig og Per godt, ved at vi ofte og gerne tager ud for at høre det levende. Al slags musik.

Vores liste i 2019 er lang og stjernespækket ?? – den indbefatter bla. Karl William, Patrick Dorgan, Tedeschi og Trucks Band, Phil Collins, Sting, Gregory Porter Tash Sultana osv osv osv

En ganske særlig og uventet oplevelse af de helt vilde i 2018 var Niels Frahm. Sikke et finurligt, crazy og sindssygt lækkert lydunivers. Tjek ham ud her og hør hvor fantastisk han er, og får du nogensinde muligheden for at se ham så gør det. Gør det. Gør det.