På en sviptur til Brugtvareterminalen i Viby ved Aarhus fandt vi vores nyeste ynglings-lampe.
Umiddelbart virkede lampefoden ikke specielt spændende og med et prisskilt på 300 kr. var vi faktisk gået forbi lampen flere gange.
Nøgen, anderledes og placeret blandt alt muligt andet mere eller mindre spændende genbrugsnips, synede lampefoden ikke af meget, men et stort gult skilt på væggen, med budskabet 50% rabat på alle varer på pågældende stand overbeviste os om, at “den må vi da eje!”
I det lokale supermarked havde vi tidligere spottet en over-size pære som kunne peppe lampefoden op, og voila gammel lampefod blev til ny trendy retrolampe…
Nu oplyser den en del af pladesamlingen på vaskebænken fra 1950’erne og vi er bare vilde med den!
Vær den første til at kommentere på indlægget