Guderne må have hørt min bøn! På gårsdagens tur til det lokale supermarked var den der pludselig – ungdommens gude-drik for os som ikke havde råd til at købe “rigtig” cola, nemlig Brugsforeningens fattigrøvs-læskevand – KLAR COLA!
Skam-tuperet hår… Benvarmere… Selvlysende pastelfarver… Bip-bip-spil… 70’erne og 80’erne har bragt os mange ting som vi lykkeligt har glemt.
Og så med ét bliver man tæsket tilbage til æraen hvor Pisang Ambon og Martini var datidens svar på ungdommens foretrukne “tekno-bajere” og Breezere i dag.
Hammeren blev tyret i fjæset på mig på en ganske almindelig tur til det lokale supermarked, hvor en ligegyldig grå tur gennem de overfyldte gange pludselig viser sig at blive noget af en positiv “hovsa-oplevelse”.
Dér midt på gangen står den… Displaystanden med barndommens ikoniske lavpris-cola!
Hovedet fortæller mig, at jeg skal skynde mig at kyle en kasse i bagagerummet. Men prisskiltet indikerer dog hurtigt, at det kun er selve drikken der er den samme, mens de kommercielle kræfter har set sit snit til at hæve prisen til hvad der svarer til rundt regnet 800% af datidens pris. Så det bliver kun til en lille håndfuld hippiecola’er, og det viser sig rent faktisk at være helt okay!
Smag af opvaskevand tilsat flaskerens!
ENDELIG bliver det frokostpause i firmaet, og kapslen på den første Klare Cola i 25 år letter fra flasken med et “tfssssj…”, men så stopper den glorværdige forventningens glæde også.
Selv om smagen ganske sikkert er den samme som dengang Smølferne var mere blå (og cool), er smagen på ingen måde som déngang – måske fordi man med en alder midt i 40’erne er blevet “næsten voksen” og smagsløgene har ændret sig.
Alligevel var det et hyggeligt gensyn som ganske kort sendte mig tilbage til ungdomsårene med stakkevis af orange sodavandskasser fyldte med discount-læskedrik. Tak skal det alligevel lyde til COOP for turen “down memory-lane” men ligesåmeget tak fordi flaskens mærkat lover, at der kun er tale om en “limited edition”.
Vær den første til at kommentere på indlægget