Muffins all day long

Sense…
Ja! Det gir´mening. At spise efter Sense-principperne gør livet nemt og overskueligt når man har liiiiige lidt for meget på sidebenene.

En introduktion til Sense-principperne får i simpelthen ikke. Men hvis i har lyst kan i jo google det eller tjekke det ud på FB. Jeg vil anbefale det til alle som har rygrad som en kop varm kakao. Sense er nemlig ikke en kur, men en livsstil der minder sindsygt meget om det mad du allerede spiser i forvejen.

En af mine ynglingsopskrifter får i her, og den er så vild at den ændrede mit mønster med ikke at spise morgenmad. At jeg så også spiser de hersens muffins til alle andre måltider … 🙂  ja, det er en anden snak.

Opskrift:
2 store håndfulde revet gulerod
2 æg
1 tsk sødemiddel
1 tsk bagepulver
1 dl havregryn ( jeg bruger glutenfri)
(vanille, kanel og kardemomme kan “addes” efter lyst)
… at blande i en skål og op i 6 muffinforme (silikone er at foretrække)
Kastes herefter i en 200 grader varm ovn i 20 minutter.

Topping kan med fordel være Philadelphia light blandet med revet øko-citronskal, citronsaft og sødemiddel rørt sammen.

For at gøre en god historie endnu bedre, så må du faktisk spise alle 6 muffins til et måltid 🙂 og som om det ikke var nok i sig selv, så er det så tæt på at smage som bagerens gulerodskage som overhovedet muligt.

VELBEKOMME

Næsten ingen ingredienser

Vildt godt revet, ikk?

Klar til at blive tyret ind ved 200 grader

Endelige resultat … smager himmelsk.

Vær den første til at kommentere på indlægget

Skriv et svar