Madpakketuren gik en solrig søndag i juli til Klostermølle ved Gammel Ry og vi var blæst bagover – for WOW – sikke et sted!
SE VIDEO, BILLED-GALLERI OG FIND VEJ TIL KLOSTERMØLLE NEDERST PÅ SIDEN…
Sommeren 2018 har været god ved os, og man skulle være et skarn hvis ikke man udnytter situationen og drager på opdagelse. Det havde vi også bestemt os for at gøre en solrig søndag eftermiddag hvor turen gik til et for os nyopdaget sted – Klostermøllen ved Gammel Ry i det jyske Søhøjland.
Med på madpakketur havde vi 2 af vores unge voksne der begge havde slået sig ned hos os på landet for nogle dage. Og når nu vejret viste sig fra sin bedste side, var det såmænd ikke så svært at trække de hhv. 27 og 19-årige med “de gamle” på tur.
Danmarks længste træbygning af sin art
Klostermøllen var igennem 100 produktionsfacilitet for træmasse og pap og stedet emmer af historie. I 1974 lukkes produktionen ned, og i dag fungerer Klostermøllen som yndet udflugtsmål for familier og par. Igennem årene blev faciliteterne udbygget – stedet brændte ned og blev genopført samt udvidet over flere gange i efterkrigsårene.
Placeringen ved bredden af Mossø og Gudenåen løbende direkte gennem det fredede område gør også, at stedet er hyppigt gæstet af kano-turister fra Gudenåen der kan nyde godt af de fine faciliteter på stedet.
Klostermølle er røget op på de øverste hylder på vores personlige hitliste over udflugtsmål.
Læs mere om Klostermølle
- Læs om Klostermølle på Visithorsens
- Læs gæsternes anmeldelser for Klostermølle på Tripadvisor
- Om dyr og fauna ved Klostermølle – Danmarks Naturfredningsforening
Video fra Klostermølle ved Gammel Ry
Billeder fra Klostermølle ved Gammel Ry
Find vej til Klostermølle ved Gammel Ry