Rammen var sat noget så smukt, da jeg tirsdag aften, var så privilegeret at blive inviteret til koncert i den utrolig smukke Klosterkirke i Horsens, af min kærlighed … manden i huset.
Bandet, eller i dette tilfælde duo’en, bestod af Hymns from Nineveh som i al sin sarte glans og storhed fyldte kirkerummet med deres særegne musik.
Jeg har aldrig været deres største fan, og hittet “A kid on the beach”, har ofte irriteret min store røv, men jeg var nysgerrig nok til at lytte til deres albums og blev faktisk ret glad for nogle af deres mere stille og storladede sange.
Koncerten i Klosterkirken ramte mig som en hammer
– jeg var mildest talt blown away over Jonas Petersens fantastiske stemme. Nøj, siger jeg bare. Goosebumps og kriller ned af ryggen. Hans stemme ramte kirken og den svarede tilbage. Stemmen var sart, gennemsigtig og til tider svævende lys og smuk for så at transformere sig til en kraft som bestemt må komme fra det hinsides Nineveh og det vingesus som dertil hører.
Akkompagneret af Nikolaj Paakjær Mikkelsen på tangenter, kirkens orgel og kor, gik hele set up’et op i en højere enhed, sammensat med den fantastiske lyssætning som havde en spændvidde fra enkle fyrfadslys til et kirkehvælv oplyst i rødt.
Vær den første til at kommentere på indlægget